Brug QR koder i reklametryk

En QR-kode er et lille kvadratisk ikon med noget grafik, som indeholder en hjemmeside adresse. En QR-kode kan sammenlignes med en stregkode, som man kan scanne med sin smartphone via en app, hvorefter man lander på den pågældende hjemmeside på sin telefon.

Denne funktion er slet ikke ny, men i takt med at flere og flere er permanent online på deres mobil telefoner, er funktionen også mere og mere relevant og anvendelig i markedsføringen. Før i tiden sagde man, at man skulle afholde sig fra offline markedsføring, hvis man drev en online business, men sådan er det ikke mere. I disse cross channel tider, hvor den moderne forbruger bevæger sig helt ubesværet fra den ene platform til den anden og mellem analoge og digitale medier, kan det sagtens give mening at kombinere offline markedsføring med online aktiviteter ved at integrere QR koder på fysiske tryksager som annoncer, brochurer og flyers mm. eller i reklametryk på busser og outdoor plakater i det offentlige rum.

Det er særlig relevant, hvis man f.eks. har en produktlancering, hvor en stor del af produktets værdi ligger i image og branding. Måske har man lavet en image video i forbindelse med lanceringen af en ny kollektion af tøj. Via QR-koder med direkte link til videoen kan denne integreres i den fysiske kampagne og ad den vej lede brugerne ind på online delen af sin virksomhed. Hvis man f.eks. kører en outdoor kampagne med reklametryk på busser og plakater ved stoppesteder og på togstationer mm. så vil man kunne fange brugerens opmærksomhed på et tidspunkt, hvor de står og venter og ikke har andet at lave, end at se på reklamer og scanne QR-koder for at se fede videoer med det nyeste og hotte indenfor tøjbranchen.

Konceptet kan bruges på en lang række markedsføringsaktiviteter, når bare man bruger det med omtanke, for brugt forkert kan det skade mere end det gavner. For det første skal det være helt tydeligt HVORFOR brugeren skal scanne QR-koder (hvad får de ud af det?), og så skal man selvfølge levere varen. Hvis kunden bliver skuffet over det, de får, når de HAR ulejliget sig med at scanne QR koden, så skal man ikke regne med at se dem snart igen. Så hvis man ikke kan levere noget af værdi til kunden via en QR kode, så bør man lade være.